4 apps som hjælper dig med budgettet, når du er på ferie

Du har helt sikkert din telefon inden for rækkevidde størstedelen af dine vågne timer, og du bruger den sikkert flere gange i timen til at holde kontakt med venner og familie, ser hvad klokken er og bruger den som kalender. Men hvad med at bruge din mobiltelefon som et økonomisk redskab, som hjælper dig med at overholde dit budget, når du skal på ferie? Der er udviklet hundredvis af apps, som kan hjælpe dig med din økonomi. Her er et udsnit af de bedste, når du skal på ferie:

Momondo

Skal du på ferie, og vil du samtidig gerne holde dit budget, er der mange penge at spare, hvis du undersøger priser på flyrejsen derhen. Har du mulighed for at være lidt large i forhold til at længden på turen og hvor mange skift, du skal have, kan du ofte spare rigtig mange penge. Momondo er en app, hvor du kan søge efter og sammenligne flyrejser, så du kan finde den billigste tur. Du kan også søge efter den hurtigste tur eller den tur med færrest skift. Appen har også en funktion, som kan finde forskellige muligheder for overnatning og hoteller og sammenligne priserne og anmeldelserne på dem. Altså er Momondo en perfekt app for dig, som skal på ferie uden at sprænge budgettet.

Mobilepay

På ferien er der rig mulighed for at nyde livet til fulde med masser af lækre restaurantbesøg, gode byture med masser af gode drinks og kolde øl. Men du kender sikkert godt det med, at du er ude med nogle venner og det bliver for besværligt at dele regningen mellem jer, så ofte ender det med at en af jer tager regningen på sig, og resten af gruppen lover at lave en bankoverførsel dagen efter. Oftest ender det med, at man glemmer at overføre pengene og det hele bliver glemt. Men Mobilepay er en app, som du kan bruge til at overføre og modtage penge til og fra andre. Du kan nemt anmode om penge til dine venner og familie, og det tager ikke andet en et par klik, så har du pengene tilbage.

Citymaps 2go

Skal du på storbyferie et lækkert sted i Europa eller skal du udforske de store byer i Amerika? I de store og gamle byer, kan det være svært at finde rundt i gader og stræder, og det kan derfor godt være fristende at bruge sin telefon som GPS. Men det er ofte en dyr affære, som kan sprænge budgettet, hvis du ikke er opmærksom på det. I stedet kan du bruge appen Citymaps 2go. På appen kan du hente bykort fra mange storbyer i verden ned og bruge dem nemt og gratis, selvom du ikke er koblet på internettet og derfor ikke bruger mobildata.

Tradono

Mangler du altid sommertøj og badetøj til ferien og elsker du følelsen af en god shoppetur eller bliver du høj ved tanken om at tage på posthuset og hente en ny sending fra din favorit webshop? Det kan godt være en dyr fornøjelse og en ekstra udgift til dit feriebudget. Derfor kan du med fordel stille din shoppetrang før ferien med at snuse rundt inde på appen Tradono. Appen fungerer som en slags markedsplads, hvor du kan købe og sælge brugte varer. Tradono er som udgangspunkt lokal, og derfor bliver du præsenteret for de salgsannoncer, købsannoncer, som er i nærheden af dig. På den måde undgår du at bruge penge på porto og kan få glæde af andres tøj til billige penge.

Har du læst vores guide til at rejse på budget? Det kan du gøre lige her, du kan også finde inspiration ved gratis aktiviteter, du kan lave i din sommerferie, hvis du vælger at blive hjemme. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *