Sparetips

Smagstest: Den bedste havremælk til prisen

Mette Werlauff 16-09-2019

Café latte 💚 Smoothie 💚 Vafler

Det er bare nogle af de ting, som smager himmelsk med havremælk.

Men faktisk kan du bruge havremælk til alle de mad-og drikkevarer, hvor du normalt ville bruge konventionel mælk.

Lige meget, om du allerede er hoppet med på havremælksbølgen, eller om du er ny i havremælks-gamet, kan det være svært at finde ud af hvilken havremælk, som er den allerbedste.

‘No need to suffer’, i denne udgave af Spiirs smagstest tester vi nemlig havremælk! 🥛👇

Tre, to, en - ‘go’!

smagstest havremælk En veganer, en vegetar og to kødspisere.

Det lyder som starten på en rigtig far-joke, men faktisk er det smagstestens dommerpanel.

Nemlig fire Spiir-medarbejdere, som alle elsker havremælk.

Vi har været på havremælksjagt og fundet fire forskellige slags, som alle ligger i forskellige prisklasser og er købt i forskellige, danske supermarkeder.

Dommerne har blindsmagt og bedømt de fire slags havremælk på en skala fra 1-6. I smagstesten er der lagt vægt på:

  • Udseende
  • Duft
  • Smag
  • Konsistens

Lad os få afgjort testen!

4. pladsen: Yosa Oat drink

havredrik smagstest

  • Pris: 19,95 kroner
  • Købt i: Føtex
  • Mængde: 1 liter
  • Literpris: 19,95 kroner

Panelets vurdering: Havremælkens farve er meget gullig. “Det ligner det der overskydende mælk, der altid er i skålen, når man har fået havregryn med mælk til morgenmad,” siger en af smagsdommerne. Duften fremstår fabrikeret og ikke frisk. Havremælken smager meget af rå havregryn, og har en bitter eftersmag. Dommerpanelet virker ikke til at være helt oppe at ringe over hverken havremælkens udseende, duft eller smag. Men til gengæld er havremælkens konsistens ikke til at sætte en finger på. Den er nemlig utrolig cremet og blød. Havremælken ender med en karakter på 1 ud af 6.

bedste havremælk

3. pladsen: Naturli’ Økologisk Havredrik

  • Pris: 14,95 kroner
  • Købt i: Rema 1000
  • Mængde: 1 liter
  • Literpris: 14,95 kroner

Panelets vurdering: Mmh! Den smager både sød og saltet på én gang! Den er dog også lidt vandet i smagen, som for nogle af smagsdommerne ikke er en god ting. “Jeg tror, at den er for vandet til at putte i kaffe”. Den har en let gullig farve og en lidt indelukket duft. Dommerpanelet er positiv over smagen, men ser det som et minus at havremælkens konsistens er meget vandet. Derfor får havremælken 3 ud af 6 i karakter.

2. pladsen: Spir Økologisk Havredrik

Bedste havredrik

  • Pris: 10 kroner
  • Købt i: Netto
  • Mængde: 1 liter
  • Literpris: 10 kroner

Panelets vurdering: Den ser dejlig læskende ud, og man skulle næsten tro, at det var konventionel mælk på grund af den hvide farve og dens skummetsmælksagtige konsistens. Den hverken dufter eller smager specielt meget af havregryn og er lidt anonym i smagen. Det pointerer en af smagsdommerne, dog er en god ting, hvis man vil bruge havremælken i mad eller drikkevarer, som ikke behøver toner af havregryn. Havremælken får 4 ud af 6 i karakter.

1. pladsen: Levevis Økologisk Havredrik

  • Pris: 14,95 kroner
  • Købt i: Føtex
  • Mængde: 1 liter
  • Literpris: 14,95 kroner

Panelets vurdering: Uh la la! Havremælken ser utrolig lækker og indbydende ud! Den har en flot hvid farve og ser enorm frisk ud. “Den dufter som at stikke snuden langt ned i en pakke havregryn,” siger en af smagsdommerne og sniffer mere af havremælkens duft til sig. Smagen er sød og god, og der er masser af dybde i smagen. “Forestil jer at dyppe Oreos i den her havremælk, det ville være helt perfekt!” Smagsdommerne er fuldstændige henrykte og kvitterer med at give havremælken 6 ud af 6 i karakter.

Trommehvirvel...

Det er altså Levevis Økologisk Havredrik, der med 6 ud af 6 i karakter, løber med sejren som panelets absolutte favorit🥛🏆

Der er ingen tvivl om, at denne variant ifølge smagsdommerne er den rette vinder. En velafbalanceret havremælk, som passer perfekt til en dejlig kop kaffe eller lækre Oreos 🤤

Vinderen var hverken smagstestens billigste eller dyreste variant, men lægger sig lige i midten af prisskalaen. Kun slået i pris af smagstestens billigste havremælk med det flotte navn Spir 😉

Vi kan altså konstatere, at du ikke nødvendigvis behøver at lange ud efter den dyreste havremælk på hylden for at få den mest velsmagende havremælk. I hvert fald ikke, hvis du spørger os 😎

Er du sulten efter andre smagstest?

- Smagstest: Discount tunsalat sejrer over kendt luksusvariant

- Smagstest: Her er sommerens bedste kartoffelsalat

- Smagstest: Billigste tomatsuppe smager af en skefuld mere

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.