Det er dyrere at bo som single end at bo sammen som par

Nogle tror, at singler har flere penge mellem hænderne end folk i parforhold. For som single kan du selv bestemme, hvad du vil bruge dine penge på og hvordan økonomien skal skrues sammen. Men faktisk er singlelivet i gennemsnit dyrere end at leve i et parforhold.

Singler bruger flere penge uden for hjemmet

Undersøgelser viser, at singler har et højere forbrug end folk i parforhold. Singler bruger i gennemsnit flere penge på at gå i byen, de tager ud og spiser på caféer og restauranter, shopper mere tøj til dem selv og går til flere kulturelle arrangementer. Singler som bor alene, har behov for at få stillet deres sociale behov, og dette gør de ved at se venner og familie uden for hjemmets fire vægge. Det er netop det sociale behov, som er grunden til at singler bruger flere penge uden for hjemmet end mennesker i parforhold.

Singler har et strammere budget

Når man er single og bor alene, er der nogle faste udgifter, som ikke kan halveres på trods af at man kun er én person i en husstand. Det er udgifter til huslejen, som er den tungeste post på budgettet, men også udgifter som ejendomsskat, licens, indboforsikringer, el, vand og varme, tv-og internetabonnement løber op, når man kun er en til at betale. Singlerne bruger også flere penge på mad i supermarkederne end folk i parforhold. Dette skyldes at der ofte er mængderabatter på dagligvarer, og at det generelt betaler sig at købe stort ind.
Bankerne er mere tilbageholdende med at låne penge til singler end til folk i parforhold. Singlerne har sværere betingelser ved at få større banklån, da deres rådighedsbeløb som regel er mindre end et par som bor sammen.

Måder man kan spare som single

Du behøver ikke løbe ud at finde dig en kæreste, hvis du gerne vil spare nogle penge og få mere luft i budgettet. Det bedste redskab til at spare penge er at udregne dit månedlige rådighedsbeløb og få lavet et budget, som passer til din økonomi.
Hvis du gennem længere tid har brugt flere penge end du har råd til, kan det være en god ide at ændre i din livsstil. Ofte kan der være store besparelser i små justeringer i hverdagen, eksempelvis ved at:

  • Lave en madplan og køb stort ind én eller to gange om ugen. På den måde sparer du mange småindkøb i løbet af ugen og undgår madspild. Desuden er det både sundere og billigere at skære ned på fastfood og take-away mad.
  • Lave en madklub med nogle venner og lav mad sammen. Det er hyggeligt og meget billigere end at mødes på en restaurant.
  • Dele dine udgifter til abonnement tjenester med venner og familie og spar mange penge på underholdning hver måned.
  • Tjekke dine forsikringer og abonnementer igennem og sikre dig, at du har de billigste og mest optimale for dig.
  • Sælg bilen og tag cyklen eller bussen. På den måde sparer du en masse penge ved at slippe for bilforsikringer, benzin og afgifter.
  • Flytte sammen med en ven og spar penge på huslejen og oplev det sociale fællesskab, der følger med at bo sammen med en ven.

En tanke om “Det er dyrere at bo som single end at bo sammen som par

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *