Hold en fødselsdag på budget

fødselsdag på budgetStort tillykke! Du har snart fødselsdag og overvejer at holde en fødselsdagsfest for alle dine venner og familie med masser af hygge, god mad og en festlig stemning. Der skal ikke mangle noget vel? Desværre rimer det ikke på budget. For det er så nemt at holde en fed fødselsdagsfest uden at fyre flere hundrede eller tusinder efter det.

Men selvom du ikke har et specielt stort budget, så kan det sagtens lade sig gøre at holde en rigtig god fødselsdagsfest på budget. Vi har samlet nogle tips til dig her.

Forventningsafstem med dine gæster

Det er helt okay og normalt at fortælle sine gæster, hvilken slags fest, du holder, og hvad du forventer af dem. Der er intet flovt i at bede dine gæster spise sig mætte hjemmefra eller tage drikkevarer med selv. Så længe du er ærlig, så vil langt de fleste have forståelse for dig og din situation. Dine gæster er alligevel ikke kommet til din fest på grund af det mad og drikke, der bliver serveret, men for at fejre dig og have en god aften i dit selskab.

Hvor mange gæster skal du invitere?

En huskeregel at have i baghovedet er, at jo flere du invitere, jo dyrere bliver din fest. Så selvom det kan være fristende at invitere alle dine venner, bekendte, kollegaer og familie til din fest, bør du sætte dig ned og lave en liste, hvor du noterer dig, hvem du vil have med, og hvem du godt kan undvære til din fest. Selvom du bor småt, kan du godt invitere til fødselsdagsfest alligevel, især hvis I ikke skal spise tre retters mad, men bare hygge jer sammen.

fest på budget

Mad og drikke til en fødselsdagsfest på budget

Måske er du vokset op med en forventning om, at en fødselsdagsfest er ensbetydende med boller, kakao og lagkage eller tre retters mad og masser af alkohol. Du behøver ikke gøre så meget ud af maden og drikken til din fest – det er nemlig ofte maden og drikken, som bliver en stor post på fødselsdagsbudgettet. Derfor kan du nemt skippe maden og drikke til dine gæster til din fødselsdag, og i stedet bede dine gæster om at have spist hjemmefra og tage drikkevarer med, og så selv stå for at købe en kasse sodavand, lave en lagkage og serverer nogle chips for dine gæster. Har du lyst til at dine gæster skal have en bid mad hos dig, kan det også være rigtig hyggeligt at lave et sammenskudsgilde, hvor alle tager en ret med.

Husk dog at det er god stil at frasige sig gaver, hvis du forventer at dine gæster medbringer mad eller drikke selv.

Underholdning på budget

Selvom du skal holde en fest på budget, kan du sagtens gøre lidt ud af underholdningen. Sammensæt en sprød playliste, så stemningen er i top og forbered dig på en festlig leg. Der er masser inspiration at hente til festlege på internettet. I kan også spille nogle sjove brætspil eller drikkespil, som alt sammen får stemningen til at ryge til tops uden at sprænge dit fødselsdagsbudget.

Husk det vigtigste

Det vigtigste er nu engang at du og dine gæster hygger jer og har en god aften eller eftermiddag i hinandens selskab. Vi håber, at du kunne bruge vores tips til at holde en dejlig fødselsdag på budget. God fest!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *