Rejs på budget

Det kan være en dyr affære at tage ud at rejse og derfor er der mange, som vælger helt at blive hjemme i sommerferien. Har du virkelig brug for ferie og et break fra hverdagen, skal det ikke afholde dig fra at tage på tur. Det er nemlig muligt at rejse, selvom du ikke har kontoen fuld af guld. Ligegyldigt om du trænger til en badeferie sydpå eller en storbyferie er der hjælp at hente.

Planlæg og læg budget

Det er fedt at drømme sig til farverige drinks, høj sol og høje temperaturer, og måske lidt kedeligere at lægge et budget for ferien. Men ikke desto mindre er det, det bedste råd. Undersøg hvor mange penge, du kan tillade dig at bruge på din ferie og på hvad. På den måde undgår du nemmere overforbrug, og kan vurdere, hvordan du kan kan leve på ferien.

Rejs uden for sæson

Det er måske det mest gængse tip til at spare på ferien. Men der virkelig mange penge at spare, hvis du rejser før skolernes officielle ferie begynder. Hvis du skal flyve til din rejsedestination er der også mange penge at spare, hvis du bestiller flyrejsen i rigtig god tid. Jo bedre tid, du bestiller dem i, desto billigere er det. Derfor gælder det om at være hurtigt ude, lige så snart du har besluttet du for, hvor du skal hen. Det kan sommetider også betale sig, at rejse på nogle mere skæve tidspunkter og ugedage. Er du ligeglad med rejselængden og har mod på at tilbringe mange timer i lufthavnen, kan du ofte få flybilletter rigtig billigt.

Uforudsette udgifter

Det er ikke til at komme udenom, at det koster nogle knaster at tage ud at rejse. Husk at selvom du lægger et budget for rejsen, kommer der altid nogle uforudsette udgifter. Ofte bruger man en stor sum penge allerede inden ferien starter. Skal passet eller rejseforsikringen fornyes? Mangler du en ny bikini eller sommertøj? Det kan hurtigt løbe op i mange penge, hvis du ikke er opmærksom. Der kan også opstå uforudsette udgifter mens du er på ferien. Hvis du har bil med på ferien, skal du så betale for parkering? Det er kutyme at betale drikkepenge i landet?

Spar på madbudgettet

Har du planer om at spise alle dine måltider ude? Madbudgettet på din rejse kan hurtigt blive en stor post, hvis du ikke er opmærksom. Undersøg nogle forskellige restauranter hjemmefra og noter dig, hvor de ligger. De restuaranter med de bedste placeringer lokker oftest turister til, og restauranterne sætter gerne priserne derefter. Det kan også være en oplevelse at tage ud til indkøbsmarkeder i andre lande, og du kan spare mange penge ved at købe ind til morgenmaden og frokosten, mens du er der.

Hostel over hotel

Hotelpriserne er høje i storbyerne, og du bruger kun hotelværelset i de timer, du sover der. I stedet for at betale flere tusind kroner for et sted at sove, kan du slippe et par hundrede kroner for en overnatning ved at overnatte på et hostel. På langt de fleste hostels kan du booke et privat værelse, hvis du ikke har mod på at sove på en sovesal med fremmede mennesker.

 

2 tanker om “Rejs på budget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *